VENTILATIONSSYSTEMET
I princippet er Ventilationsvinduet bygget som et traditionelt koblet vindue, bare med større luftafstand mellem rammerne, for at tillade en større luftstrøm at passere og for at vinduet kan indeholde en større luftmængde som kan blive opvarmet af solenergi, eller Ventilationsvinduet kan være fremstillet som et kendt forsatsvindue med indadgående og udadgående rammer.
 
Det udvendige glaslag er altid enkeltglas for at tillade så meget solenergi som muligt at passere ind i mellemrummet mellem rammerne.
 
Glasset i de indvendige rammer kan være enkelt- eller termoglas, med lavenergibelægning og med argon eller krypton i termoruderne efter ønske. Det vigtigste er at der er en udvendig rude og en indvendig isolerende rude, som tilsammen danner et mellemrum, hvor solens energi og varmetabet gennem den indvendige rude bliver opsamlet.
Gennem en ventilationsrist i vinduets bundkarm strømmer frisk uopvarmet luft ind i mellemrummet mellem de udvendige og indvendige rammer.
 
Ved almindelig termik bliver opvarmet luft ledt op gennem en ventilationsrist i vinduets overkarm, hvor der er placeret en specialudviklet ventil, som åbner mere og mere for indstrømmende luft, efterhånden som temperaturen stiger i Ventilationsvinduet.
Ventilen har en minimumsåbning på 8cm2 og er udviklet så den aldrig kan lukke helt, selvom det er koldt udenfor. Dette for at sikre at boligen altid har ventilation. Luftstrømmen er dog så beskeden at den ikke vil føles som træk og ikke give kuldenedfald ned langs indvendig side af vinduet. Efterhånden som temperaturen stiger i vinduet vil indstrømningen af frisk opvarmet luft stige, da ventilen automatisk åbner til maksimum åbning på 20cm2.
 
Ved udetemperatur på 23 grader Celsius vil ventilen automatisk åbne for frisk luft direkte udefra og ind i boligen, samtidig med at den lukker for passagen af opvarmet luft fra mellemrummet mellem rammerne og ind i boligen og åbner for at den opvarmede luft kan passere ud igen, sådan at frisk luft med udetemperatur ledes ind i bunden af vinduet, stiger op og ledes ud gennem ventilen i overkarmen, hvorved ventilens funktion medvirker til at nedkøle mellemrummet mellem rammerne til udetemperatur.
 
Ventilen er styret af voksfyldte aktuatorer og derfor vil overgangen fra en funktion og til næste være glidende, f.eks vil ventilen i en periode både lede frisk opvarmet luft ind i boligen, samtidig med at den åbner for udeluft direkte ind.
VENTILEN ER PATENTBESKYTTET OG VINDUET ER BRUGSMODELBESKYTTET.
   
 
UDSUG FRA BOLIGEN
For at et Ventilationsvindue kan lede opvarmet luft ind i boligen er det nødvendigt at der også er mekanisk udsugning eller at der er aftrækskanaler, som ved skorstenseffekt ventilerer.
 
Hvis der ikke er aftræk eller udsug vil evt vind skabe et vacuum på læsiden af huset og denne sides vinduer vil virke som aftræk, hvilket ikke er ønskeligt, da husets samlede luftskifte formodentlig bliver for lille, og da luften fra boligen indeholder større mængde fugt vil afkølingen i vinduets glasmellemrum bevirke kondensdannelser.
 
Mange ældre huse har skorstene, pejs, brændeovne eller lignende hvor aftrækket kan etableres, og sammen med mekanisk udluftning fra bad og køkken kan opfylde behovet for bortskaffelse af indeluft.
I mange huse er der tagvinduer som kan åbnes manuelt eller styres mekanisk og de vil udgøre skorstenseffekten, samtidig med at de giver et godt lys, alternativt kan etableres anden ovenlys med indbygget ventilation som ”Suncatcher”, et ovenlyssystem som spejler dagslys ned i boligen, samtidig med at de ventilerer.
   
 
TRÆK FRA VENTILATIONEN
At man for flere hundrede år siden producerede de såkaldte ”Russervinduer” i Rusland og Finland var ikke bare for at udnytte solens energi, men også for at undgå at ventilationsluften skulle føles som træk, når man luftede ud.
 
Man åbnede først den indvendige ramme for at åbne ventilationsrammen forneden udvendig. Derefter lukkede man den indvendige ramme og åbnede ventilationsrammen indvendig foroven. Derved havde man det første simple eksempel på et Ventilationsvindue, som tillod at ventilere boligen effektivt og uden gener, selvom udetemperaturen var –25 grader. Derudover er også det faktum at varmetabet gennem det indvendige glaslag til mellemrummet bliver ledt med luftstrømmen ind i rummet igen. 
 
  
FRA PARTIKELHOLDIGT VENTILATIONSLUFT TIL RENT INDELUFT
Når man udlufter boligen ved at åbne vinduer og døre får udeluften fri adgang til boligen og derved vil de forskellige, til tider, ubehagelige og sygdomsfremkaldende partikler som er i luften, fra trafik eller industri, blive ført med ventilationsluften ind i boligen.
 
Ventilationsvinduets udluftningssystem, hvor der sidder filtre som udeluften skal passere, vil delvist rense den luft som kommer direkte ind gennem overkarmen ved udetemperatur fra 23 grader og op.
 
Den største del af ventilationsluften som kommer ind gennem Ventilationsvinduet, kommer ind gennem vinduets bundkarm, bliver varmet op og stiger. Hele processen foregår så langsomt, at de fleste støvpartikler vil bundfalde på karmen og kan fjernes ved almindelig rengøring.
DERMED ER DET IKKE BARE OPVARMET LUFT SOM KOMMER IND GENNEM VENTILATIONSVINDUET, MEN OGSÅ RENERE LUFT.
 
 
STØJDÆMPNING
Der dør hvert år flere mennesker på grund af stress, forårsaget af støj, end der dør i trafikken.
 
Ventilationsvinduet er det vindue på markedet, som har den bedste støjdæmpende virkning. Ved konstruktion med 4mm float udvendig og med 4mm energi hard indvendig vil man opnå en reduktion, selvom ventilen står åben.
Lydreduktion på op til 46 DB er muligt i et Ventilationsvindue med alm float udvendig og med lydregulerende termorude indvendig. Glasindustrien har udviklet mange forskellige glas med fortrinlige egenskaber, ikke kun varmebesparende, men også lydregulerende, og glasset i vinduerne bør afstemmes med hvilken lyd det skal dæmpe for, men trafikstøj er den mest almindelige støjgene.
 
Bare det faktum at der er tætningsbånd på begge rammer reducerer støjen med 2DB i forhold til vinduer med kun et tætningsplan.
To tætningsplan er muligt uden kondens, da ventilationsluften gennem vinduet cirkulerer luften, så den ikke afgiver kondens.
 
 
PERSIENNER M.M.
Da Ventilationsvinduet er bygget med luftafstand mellem rammerne er det muligt yderligere at forbedre effekten ved at placere en persienne eller et rullegardin mellem rammerne, dog er det da nødvendigt at øge standart afstanden på 40mm til 65mm og så placere den ekstra solafskærmning tættest på den indvendige glasflade.
 
Ved at anvende en mørk persienne eller rullegardin vil indstrømningen af varme fra ramme mellemrummet forøges yderligere. Et ekstra tiltag vil være at anvende persienne, som er mørke på den ene side og lyse på den anden. Når man ønsker mest muligt varme vendes persiennen med den mørke side ud og når man ønsker at minimere varmeudviklingen vendes persiennen med den lyse side ud.
 
Persiennerne kan fås perforerede, så de er delvist gennemsigtelige, når man befinder sig tæt på og alligevel fungerer som stærkt lysdæmpende.
 
Ved at anvende natsænknings rullegardiner eller persienner vil energiforbruget i form af varmetab gennem vinduerne kunne reduceres med xx%, da en meget stor del af vinduets totale varmetab foregår om natten og i de tider, hvor vi ikke befinder os i boligen eller på arbejdspladsen.
  
 
SERVICE
Ventilationsvinduets ventiler fungerer ved hjælp af voksfyldte aktuatorer som udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen igen ved afkøling, derfor er det vigtigt at kontrollere at aktuatorerne til stadighed fungerer, for at få det optimale udbytte af Ventilationsvinduerne.
 
Derfor bør ventilerne med passende mellemrum tages ud af vinduerne og kontrolleres ved forskellige temperaturer.
 
Når aktuatorerne ophører med at virke eller virker for langsomt bør de udskiftes. Forventet levetid er ca 25 år, men det vil altid være en god ide at sælge en service ordning sammen med vinduerne, da der da opnås sikkerhed for, ikke bare at ventilerne virker, men at hele vinduet fungerer optimalt.
 
Under service besøgene bør alle vinduernes bevægelige beslag smøres og maling eftergås og vedligeholdes.
 
 
 

 

VENTILATIONSVINDUET



Beskrivelse

Funktion

Tekniske detaljer

Energiberegning

Animation

Brochuremateriale















Ventilationsvindue Ventilationsvindue
Se animation

Odense Tekniske Skole Forsatrammer
Se film


NYHEDER